Mekaniker hos Scania
SCANIAS HELTE
I Scania befinder de rigtige helte sig på værkstederne. Bag kulisserne. Her sikrer deres engagement, viden og performance, at vores kunder får den bedst mulige værkstedsservice.
TEKNISK SNILDE OG DE BEDSTE HÆNDER
I mere end 120 år har Scania stået i spidsen af transportindustrien, og i dag er Scania et af verdens mest anerkendte og respekterede brands inden for tunge køretøjer. For os er det vigtigt, at vores premium brand bakkes op af en premium service, og derfor søger vi dedikerede medarbejdere med skarpe hjerner og gode hænder, som kan bidrage til vores gode samarbejdskultur.
TEAM WORK
"I Scania lægger vi meget vægt på team work. Det er rigtig godt, fordi man som en del af et godt team altid har nogle tæt på, man kan sparre med og få hjælp af."
RENÉ NIELSEN
LASTVOGNSMEKANIKER HOS SCANIA DANMARK
EFTERUDDANNELSE
Scania er et godt sted at arbejde, og når det kommer til at give vores medarbejdere de færdigheder, de har brug for, gør ingen det bedre end os.
Hos Scania prioriterer vi uddannelse af vores medarbejdere meget højt. Hvad enten du er nyuddannet eller erfaren inden for mekanikerhvervet, sørger vi for, at du kan udvikle dine faglige færdigheder.
Scania Academy er Scanias egen dedikerede uddannelsesinstitution for færdigheder inden for teknik. Gennem Scania Academy tilbyder vi en bred vifte af kurser og træningsmuligheder, der dækker mange forskellige områder. Idéen med kurserne på Scania Academy er, at medarbejderne skal udvikle og vedligeholde de færdigheder, der er nødvendige for at sikre vores kunder en god oplevelse.
Scania Danmarks efteruddannelsesprogram er opbygget i fire niveauer – Plus, Power, Diagnose og Tekniker, hvor hvert niveau består af forskellige moduler. Vores unikke koncept er udviklet således, at alle moduler på det enkelte niveau skal bestås, før der kan søges om uddannelse inden for næste niveau.
Fordi vi er klar over, at alle vores medarbejdere er forskellige og finder glæde i forskellige typer af opgaver, har vores mekanikere individuelle udviklingsplaner, som tager udgangspunkt i den enkeltes personlige ønsker og interesser. På den måde har alle medarbejdere mulighed for at udvikle sig i netop den retning, de ønsker.
INDIVIDUEL UDVIKLING
"Det bedste ved at arbejde hos Scania er, at der er fokus på min udvikling. Her har jeg altid mulighed for at videreuddanne og specialisere mig inden for de områder, som jeg interesserer mig for."
MATHIAS HAURHOLM
LASTVOGNSMEKANIKER HOS SCANIA DANMARK
MANGE MULIGHEDER
Hos Scania får du mange forskellige muligheder og medarbejderfordele.
UDVIKLING
Scanias medarbejdere har mange muligheder for kompetenceudvikling. I vores onlineværktøj finder du over 150 e-learning-kurser og mulighed for at tilmelde dig kurser på vores træningscenter i Horsens.
SIKKERHED
Med sundhedssikringen skal du ikke bekymre dig om, hvad der sker, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Du er sikret hurtig adgang til privathospital og andre behandlere samt mulighed for behandling hos f.eks. fysioterapeut.
FORDELE
Scania For Dig er vores personalegodeportal, hvor du finder et helt univers af fordele, der er skræddersyet til dig. Få rabat på privatleasing af biler, teknologi, fitness, dagligvarer, rengøring, oplevelser og meget, meget mere.
SAMMENHOLD
Alle Scanias afdelinger har egen personaleforening, som sørger for at fremme det sociale samvær blandt medarbejderne i den enkelte afdeling f.eks. ved at samle medarbejderne til forskellige arrangementer.
FRIHED UNDER ANSVAR
FINN LAMBERTSEN
LASTVOGNSMEKANIKER HOS SCANIA DANMARK
"Jeg har arbejdet for Scania i 48 år, og en af de ting jeg sætter allermest pris på er, at jeg får lov til selv at disponere tiden til mine arbejdsopgaver, så længe jeg kan være færdig med alle opgaverne til tiden."
Er du uddannet lastvognsmekaniker, og søger du nye udfordringer, er Scania måske noget for dig.