Livet hos Scania
Scania Danmark
Hos Scania kan du bygge din karriere inden for virksomheden, hvis du har lyst til at tage imod nye udfordringer i et spændende og dynamisk netværk af kunder og kollegaer.
16
afdelinger
+600
Medarbejdere
ET
Formål
EN DEL AF NOGET STØRRE
Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.
Scania beskæftiger +600 medarbejdere inden for alt fra salg af busser og lastbiler, reparation og service af tunge køretøjer, reservedele og serviceaftaler, finansierings- og forsikrings løsninger til vognmænd, marketing og kommunikation, teknik, IT, HR og økonomi samt chaufføruddannelse på i alt 16 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.
Vores succes er baseret på vores kerneværdier og på vores ledelsessystem supporteret af vores principper, hvor især vores engagement i løbende forbedringer spiller en stor rolle. Det er grundlaget for vores unikke virksomhedskultur, og det giver os en stærk førende position i verden.
Værdierne indgår i vores rejse mod en mere bæredygtig fremtid, og indgår i den måde, vi driver vores forretning baseret på en global førerposition inden for bæredygtig transport.
MØD VORES MEDARBEJDERE
Hos Scania står jobbet aldrig stille. Her er der nemlig mange muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt - det kan nogle af vores dygtige medarbejdere fortælle meget mere om.
Mohammed Taybi startede sin fantastiske rejse hos Scania i 1997, hvor han var fejedreng sideløbende med sit studie som lastbilmekaniker. Efter endt uddannelse blev han fastansat i Ishøj, hvor han har været lige siden. Han er gået hele vejen fra mekaniker til værkstedschef for Nordeuropas største lastbil-værksted. ”Det der har været med til at udvikle mig, er blandt andet, at jeg har følt mig værdsat for mit gode arbejde”, siger han.
Tom Korsholm Pedersen har prøvet en del i sit relativt korte arbejdsliv hos Scania. Han startede som lastbilmekaniker-lærling hos Scania i Padborg, og har fungeret som mekaniker, værkfører, og nu som salgskonsulent i Scania. ”Det har været spændende opgaver og udfordringer, og jeg har prøvet meget forskelligt. Det er positivt, at man kan flytte rundt og prøve noget nyt”, fortæller han.
Anita Lau startede som servicekoordinator på de Sønderjyske Scania-værksteder og er i dag leder af Scanias globale LEAN-afdeling på hovedkontoret i Sverige. "Jeg er vist et rigtig godt eksempel på, at jobbet aldrig står stille hos Scania", fortæller hun.
Brian North startede som fejedreng - i dag er han Logistikchef. Det er en stor ansvarsudvidelse i forhold til tjansen som fejedreng. "Ja, det er et stort ansvar og meget sjovt. Jeg har en historik med mig og en bred viden om hele virksomheden helt nede fra gulvet på lageret til direktionsgangen. Det giver mig en tryghed og ro i mit daglige arbejde", fortæller han.