Salgs- og leveringsbetingelser
Anvendelse
Ethvert salg fra Im. Stiholt A/S CVR-nr. 27619312 herefter benævnt "sælger", sker på nedenstående betingelser, uanset købers afvigende ordre eller accept, medmindre disse betingelser fraviges ved skriftlig aftale mellem parterne.
1. Ejendomsret
1.1 Ejendomsretten til det solgte forbliver hos sælger, indtil hele købesummen inklusive renter og/eller omkostninger er betalt til sælger.
1.2 Ved forandring eller bearbejdning af det solgte opretholdes ejendomsforholdet ved, at ejendomsforbeholdet omfatter den forandrede eller bearbejde genstand i et omfang svarende til værdien af det solgte på salgstidspunktet.
1.3 Ved kreditkøb skal køber senest ved leveringen underskrive sædvanlig købekontrakt samt panthaverdeklaration og gennem sælger tegne fornøden ansvars- og kaskoforsikring for det solgte.
2. Levering
2.1 Medmindre andet fremgår af faktura eller ordrebekræftelse anses levering for sket, når sælger til køber har afsendt meddelelse om, at salgsgenstanden er klar til afhentning.
2.2 Levering finder sted på sælgers forretningssted medmindre andet er skiftligt aftalt. Når det solgte er klar til levering bærer køber risikoen og alle omkostninger ved levering, herunder
transportomkostninger.
2.3 Sælger påtager sig intet ansvar for tab opstået som følge af leveringens forsinkelse. Med mindre andet udtrykkeligt aftales, betragtes en udskydelse af leveringstiden på grund af sælgers forhold i en enhver henseende som rettidig levering, således at køber ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser overfor sælger.
2.4 I det tilfælde, hvor leveringsudførelse er afhængig af oplysninger, som skal fremskaffes af køber, regnes leveringstiden fra den dato, da disse oplysninger kommer sælger i hænde.
3. Udlån af chassis m.v. før levering
3.1 Købers eventuelle rådighed over et chassis og eventuelt udstyr forud for leveringen er at betragte som udlån til bearbejdning. Sådanne udlånte genstande tilhører uindskrænket sælger.
3.2 Køber er alene berettiget til at anvende et udlånt chassis til opbygning af færdigt køretøj og må således ikke disponere over chassiset på nogen anden måde. Sælger er berettiget til på hvilket som helst tidspunkt at kræve at få et udlånt chassis og øvrige udlånte genstande tilbage.
3.3 Ejendomsretten til materialer, der indføres i et udlånt chassis, tilhører sælger, hvorfor køber, købers underentreprenører, opbyggere eller andre er uberettigede til uden skriftlig tilladelse fra sælger at udtage eller ombytte materialer, som allerede er indføjet i chassiset.
3.4 Et udlånt chassis eller udstyr må ikke udleveres til andre end køber og de af køber valgte opbyggere og underentreprenører uden sælgers skriftlige tilladelse. Såfremt køber overlader chassiser til opbyggere eller underentreprenører i forbindelse med opbygning til færdigt køretøj, er køber ansvarlig for, at de i punkt 3.1 – 3.3 nævnte bestemmelser om udlån af chassis også er gældende for disse i forhold til sælger.
3.5 Køber er forpligtet til at holde de udlånte genstande forsikret fra datoen for modtagelsen, til det tilbageleveres til sælger. Køber er endvidere forpligtet til at holde det udlånte i samme stand og er
ansvarlig for enhver beskadigelse eller forringelse af det udlånte uanset årsag.
3.6 Ved fysisk udlevering af chassis til udlån er køber forpligtet til at underskrive den af sælger udarbejdede lånekvittering.
4. Købesummen
4.1 Alle oplyste priser er medmindre andet er skriftlig anført, i danske kroner og eksklusiv moms, men med forbehold for dokumenterede ændringer i valutakurser, told, skatter, afgifter og lignende, som vedrører den aftalte leverance.
4.2 Prisen er eksklusiv arbejde, som påløber som følge af, at det materiale som Køber har leveret er mangelfuldt, og/eller overarbejde som påløber som følge af, at arbejdet skal udføres hurtigere end sædvanligt, samt opbevaring af færdigt arbejde m.v.
4.3 Regulering af købesummen: Dokumenterer sælger over for køber, at der skal betales en højere pris til sælgers leverandør end den pris, der var gældende ved fremsendelse af tilbud/ordrebekræftelse til køber, skal købesummen forhøjes forholdsmæssigt. Køber kan hæve købet, såfremt prisstigningen overstiger 10%.
4.4 Såfremt leveringen udskydes på grund af købers forhold er køber – med mindre sælger skriftligt meddeler køber andet – alligevel forpligtet til at foretage enhver betaling til sælger, som om levering var sket til aftalt tid.
4.5 Forsikringspræmie og vægtafgift: Forsikringspræmier og uforfalden vægtafgift er ikke indregnet i købesummen, og køber hæfter således fuldt ud herfor. Det samme gælder for et eventuelt i byttetaget køretøj.
4.6 Stempel: Køber har ansvaret for, at eventuelle stempelpligtige dokumenter stemples, og køber afholder omkostningerne forbundet hermed.
4.7 Renter: Foregår betaling gennem købers bank/leasingselskab ved transport af kontrakt, kan sælger beregne renter efter sælgers gældende bankrente ved udlån for den periode, banken benytter som ekspeditionstid. Købers betalinger afskrives forlods på tilskrevne skyldige renter.
4.8 Bytte: Berigtiges købesummen helt eller delvis ved senere levering af et brugt køretøj, skal dette leveres i samme stand, hvori det forefandtes ved købets indgåelse. Køber bærer risikoen for forringelse, indtil køretøjet overgives i sælgers besiddelse. Ibyttetaget køretøj/materiel må ikke være pantsat og skal i øvrigt være ubehæftet og uden tredjemandsrettigheder af enhver art tænkes kan. Der må ikke være foretaget konstruktive ændringer, der afgiver fra fabrikantens anvisninger, herunder chiptuning af motor. Der må ligeledes ikke være lavet ændringer af AdBlue-systemet eller dettes funktion. Alle plomberinger af hastighedsbegrænser, fastskriver m.v. skal være intakte, og materiellet skal være lovligt i henhold til gældende lovgivning. Medmindre andet er skriftligt aftalt, skal ibyttetaget materiel ved overdragelse fra køber til sælger være fri for påsat foliering, for eksempel virksomhedsnavn, reklamer, dekoration m.v. Forsikringssummer m.v. vedrørende det ibyttetagne køretøj, som ikke er udbetalt ved aftalens indgåelse, tilfalder sælger. Køber er om nødvendigt forpligtet til at udfylde skadesanmeldelse m.v. samt til at meddele forsikringsselskabet, at udbetaling af forsikringssummen skal ske til sælger.
4.9 Køber er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav mod sælger, som ikke er skriftligt anerkendt af sælger, og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art.
4.10 Sælger er til enhver tid efter aftalens indgåelse berettiget til at kræve betryggende sikkerhedsstillelse for købesummens, fragtomkostningernes og øvrige omkostningers rettidige betaling.
4.11 For køretøjer leveret efter 31. december 2021 tager vi særligt forbehold for ændringer til pris og leveringsbetingelser i tilbud/ordrebekræftelse grundet ikrafttrædelse af reglerne vedr.
typegodkendelse og ombygning jf. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/858.
5. Betalingsvilkår
5.1 Betaling skal ske senest på den på fakturaen anførte forfaldsdag. Såfremt en sådan ikke fremgår af fakturaen, skal betaling ske senest 30 dage efter fakturadato. Såfremt køber ikke betaler rettidigt, har sælgeren fra forfaldsdagen krav på morarente på 2,00% pr. påbegyndt måned. Sælger er herudover endvidere berettiget til at opkræve et rykkergebyr på kr. 250,00 pr. rykkerskrivelse.
5.2 Såfremt købers betaling af købesummen forsinkes med mere end 30 dage, er sælger berettiget til at hæve handlen samt kræve erstatning for det tab, som køberens misligholdelse har påført sælger.
6. Reklamation
6.1 Eventuelle reklamationer, herunder reklamationer vedrørende forsinkelse, skal fremsættes skriftligt inden 8 dage efter fakturaens fremsendelsesdato.
6.2 Varer tages kun retur efter forudgående aftale, og i så fald kun mod 10% returgebyr.
6.3 For originale Scania reservedele, der er anvendt til reparationer, er reklamationsfristen 12 mdr. Normal slidtage og justering er ikke omfattet af denne bestemmelse. Dele som måtte blive ubrugelige på grund af mangelfuld behandling af køber, er ikke omfattet heraf.
6.4 På andre reservedelsmærker end Scanias originale reservedele, der er anvendt til reparationer, er sælgers ansvar og forpligtelser begrænset til og underkastet de samme begrænsninger som gælder hos den enkelte leverandør/fabrikant. Disse reklamationsregler kan rekvireres hos sælger. Medmindre andet skriftligt er aftalt, yder sælger ingen garanti eller reklamationsret på brugte reservedele og har intet ansvar eller serviceforpligtelse herfor.
6.5 Sælger har intet ansvar for løse effekter der måtte forefindes i køretøjet, ved indlevering til sælger.
6.6 Ved salg og levering af ombytningsdele er køber berettiget til - senest 14 dage fra levering - at returnere renoverbar, rengjort og olieaftappet returenhed til sælger. Såfremt den pågældende returenhed - efter sælgers renoveringsværksteds bedømmelse - er renoverbar, vil køber blive krediteret herfor.
7. Afhentningsfrist
7.1 Køber er forpligtet til at afhente det solgte senest 6 dage efter, at det er meldt klar til overtagelse. Overskrides fristen, er sælger berettiget til at hæve handlen og kræve erstatning for sit tab.
7.2 Såfremt køber ikke afhenter salgsgenstanden rettidigt, sker opbevaring af salgsgenstanden - indtil sælgers eventuelle ophævelse - på købers regning og risiko. Sælger er yderligere berettiget til at bortsælge salgsgenstanden for købers regning.
8. Ansvar for mangler
8.1 Køber er forpligtet til at foretage en sædvanlig undersøgelse af salgsgenstanden, straks efter modtagelsen af det leverede produkt og forinden at dette tages i brug eller bearbejdes.
8.2 Køber må straks efter, at han har konstateret eller burde have konstateret, at det solgte ikke svarer til det aftalte, skriftligt reklamere over for sælger med tydelig angivelse af reklamationsårsagen.
8.3 For mangler og defekter ved selve salgsgenstanden gælder sælgers reklamations- og servicebestemmelser. Disse reklamations- og servicebestemmelser kan udleveres efter anmodning.
8.4 Har køber ikke inden 3 måneder efter leveringsdato påberåbt sig manglen overfor sælger, kan køber ikke senere gøre denne mangel gældende.
9. Ansvarsfraskrivelse
9.1 Følgeskader: Et erstatningsansvar overfor sælger kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand. Sælger hæfter ikke for driftstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste eller andre indirekte tab i anledning af aftalen, herunder indirekte tab, der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.
9.2 Specifikationer: Sælger fraskriver sig ethvert ansvar for uoverensstemmelser mellem det leverede og specifikationer vedrørende det leverede i kataloger, brochurer eller registreringsattester, samt for ændringer i produktprogram og for nye lovkrav, der kan medføre specifikationsændringer.
9.3 Brugte genstande: Ved salg af brugte genstande fraskriver sælger sig ethvert ansvar for fejl og mangler, herunder for genstandens lovlige stand og tidligere brug, med mindre andet skriftligt aftales.
9.4 Force majeure m.v.: Foreligger force majeure, kan køber ikke kræve erstatning for forsinkelse, hæve købet eller gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende over for sælger. Ved force majeure forstås enhver hindring, som sælger ikke kunne eller burde tage i betragtning ved købets indgåelse, og som forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelse urimelig byrdefuld, herunder krig, brand, epidemi, pandemi, jordskælv, strejke, lockout, mangel på transportmidler, forsinket transport, almindelig vareknaphed eller manglende eller mangelfuld levering fra sælgers leverandør samt enhver anden begivenhed, som sælger ikke er herre over. Medfører en force majeure-begivenhed en forsinkelse på mere end 6 måneder, er enhver af parterne berettiget til at hæve købet ansvarsfrit. I tilfælde af strejke, lockout eller andre arbejdsstandsninger på sælgers virksomhed eller på anden virksomhed, hvorfra nødvendige leverancer til dennes ordre præsteres, udsættes leveringen uden ansvar for sælger så længe denne tilstand vedvarer.
9.5 Produktansvar: Sælger fraskriver sig - i det omfang, det er foreneligt med den til enhver tid gældende Produktansvarslov - ansvaret for tingsskade samt skade på fast ejendom, som salgsgenstanden måtte forvolde.
10. Købers økonomiske forhold
10.1 I perioden fra indgåelsen af ordrebekræftelsen og indtil ordren er færdigleveret skal køber på anmodning fra sælger udlevere oplysninger om købers økonomiske forhold. Sælger er berettiget til at hæve ordren helt/delvist, hvis købers økonomiske forhold forringes, og sælger vurderer, at dette indebærer en væsentlig risiko for, at køber ikke vil være i stand til at opfylde sine betalingsforpligtelser.
11. Pligt til brug i egen virksomhed
11.1 Præsenterer køber ikke ved handlens indgåelse en købsfuldmagt fra en endelig bruger, der er forskellig fra køber, skal køber anvende det købte som driftsmiddel i egen virksomhed. Konstateres det, at køber driver virksomhed som uautoriseret mellemhandler af sælgers produkter, kan sælger ansvarsfrit hæve købet for ikke-leverede genstande.
12. Værneting og lovvalg
12.1 Tvister mellem parterne vedrørende aftalen og alt, som har sammenhæng hermed, afgøres endeligt ved voldgift i overensstemmelse med de for Det Danske Voldgiftsinstitut gældende regler. Sælger kan dog også vælge, at en tvist skal behandles ved Retten i Hjørring, eller at sagen skal anlægges ved Sø- og Handelsretten i København.
12.2 Alle retsspørgsmål, der måtte opstå i anledning af aftalen m.v., skal bedømmes efter dansk ret. Den internationale købelov (CISG) finder ikke anvendelse på aftalen.